Acerca de
OM
Når du rejser med Gulliver Rejser, deler du et smukt hotel eller landsted med andre familier, der rejser med Gulliver. Alle har deres egen luksuslejlighed med eget køkken og masser af plads til familien og der er ikke andre end Gullivergæster på stedet, så der er god plads til unger, der plasker i poolen. Dine børn får glæden ved trygt at kunne strejfe omkring på hotellets område, mens du får friheden til selv at læne dig tilbage. Med på rejsen er altid en dansk vært, der tager hånd om dig og din familie fra I ankommer til I tager afsted igen.
Vi arrangerer uformelle fælles aktiviteter, som du og din familie kan vælge at være med til i det omfang, der passer jer, og der er også masser af plads til at I kan forme jeres helt egen unikke familieferie, opdage området på egen hånd, eller bare ligge i en solseng og nyde at se ungerne knytte bånd til nye venner ved poolen.
Hvis du er til afslappende familieferier, hvor der er plads til både børn og voksne, og hvis du elsker eksklusive hotelomgivelser, smuk natur, lækker mad og anderledes kulturoplevelser som fx skattejagt i et italiensk renæssanceslot og middag med børn på en Michelinrestaurant, så er Gulliver Rejser noget for dig.
Gulliver Rejser har siden 2012 arrangeret rejser i eksklusive omgivelser for børnefamilier. Vores mission er vidunderlige rejseoplevelser og afslappende familieferier, hvor fællesskabet har mulighed for at række udover den enkelte familie. Gulliver Rejser er grundlagt af ægteparret Marianne Evers og Jonas Bechgaard, og vi arrangerer rejser, vi selv ville tage med på – og også sommetider gør det.
Hos Gulliver Rejser kan du også vælge at tage på flergenerations ferie, hvor du, dine børn og deres bedsteforældre har muligheden for at rejse og opleve sammen under forhold, der er afslappende for alle generationer.
Vi gør det fordi vil elsker det – Gulliver Rejser er drevet af passion og af at se muligheden for nærvær og ferie som en mulighed for hele familien, så alle bliver set og mødt, og så alle holder en ferie, de faktisk nyder.
​
Kærlig Hilsen
​
Marianne & Jonas